Få et sponsorpas

“At se sine børn blomstre gennem deres interesser er noget af det største, man kan opleve som forælder, og fritidspasset/sponsorpasset har gjort det muligt for mine unger at dyrke de ting, de elsker, også selvom jeg ikke selv har haft økonomisk mulighed for at støtte dem.”

Således fortæller en forælder, hvis børn modtager sponsorpas.

Det største og det bedste

At give sit barn eller sine børn gode oplevelser, de blomstrer ved, er, som alle forældre ved det, noget af det største og det bedste, man kan gøre for det/dem. Sponsorpas Fredericia yder økonomisk støtte til børn og unge for at give dem mulighed for at dyrke netop den fritidsinteresse, som de synes om og har lyst til.

Sponsorpas og fritidspas

Kender du en, der kunne tænkes at få gavn af et sponsorpas, skal du være opmærksom på følgende: Et sponsorpas til en fritidsaktivitet gives efter anvisning fra Fredericia Kommune. I kommunalt regi findes ordningen “fritidspas,” der anerkender, at det hører med til et udviklende børne- og ungdomsliv, at man har noget at brænde for i sin fritid; noget, der kan bære en og løfte en fremad.

Efter kontakt med Fredericia Kommune kan man komme i betragtning til at nyde godt af det, som et “fritidspas” tilbyder. Det er en god ordning, der imidlertid har sine økonomiske begrænsninger. Og når disse grænser er nået, er det, at Sponsorpas Fredericia melder sig på banen.

For når det ikke længere er mulighed for kommunen at støtte børn i fritidspas, når budgetgrænsen er nået, så træder Sponsorpas Fredericia i samarbejde med kommunen til. Og netop i kraft af den gode og givende relation, der findes mellem kommunen og Sponsorpas Fredericia gør, at Sponsorpas Fredericia dels får kendskab til de børn og unge, der ønsker at fortsætte med deres fritidsinteresser og dels får mulighed for at støtte børnene og de unge økonomisk. Her er det, at Sponsorpas Fredericia træder til med tildeling af et sponsorpas til de pågældende, sådan at børnene og de unge kan fortsætte med at dyrke den fritidsinteresse, som netop de holder af.

Find ud af mere

Du kan få oplysninger om Fredericia Kommunes fritidspas ved at henvende dig til Min Guldberg Hansen fra Fredericia Kommune på mail: min.hansen@fredericia.dk, og ønsker du at vide mere om, hvordan man kan komme i betragtning til et sponsorpas fra Sponsorpas Fredericia, så kontakt os endelig. Du finder vores kontaktoplysninger her.